Dag 13

Der er gaaet lidt tid siden vi sidst har haft mulighed for at opdatere bloggen, da vi har vaeret paa udflugt i vildmarken og derefter fanget i et tog... Men NU er vi tilbage!



Der er jo sket en del siden sidst... Foerst og fremmest var der jo togturen fra Moskva til Irkustsk. Vi var ret spaendte paa at se, hvordan vores tog saa ud, men vi blev meget positivt overraskede! Det var fantastisk! Vi havde vores egen lille kupe med 4 sengepladser, et bord, et vindue, et gulvtaeppe og vigtigst af alt Air Condition. Vi havde naturligvis soerget for forsyninger til toget, saa vi fik smagt paa lidt forskellig vodka, oel og zakuzka (smaa snacks til vodka) i loebet af de 3 doegn. Der var to mega cool stewards tilknyttet vores vogn (Anni og Steward), som spredte reglementeret autoritaer hygge i loebet af hele turen paa trods af at de ikke kunne et ord engelsk. Dette forhindrede os selvfoelgelig ikke i at indlede mange spaendende samtaler med dem og vi endte med at blive ganske gode venner. Det hele kulminerede da vi paa den sidste dag blev bedt om at skrive en hilsen i Annis poesi bog. Der var ikke et oeje toert! De 3 doegn som vi maaske havde frygtet lidt gik vildt hurtigt.

Der er gaaet lidt tid siden vi sidst har haft mulighed for at opdatere bloggen, da vi har vaeret paa udflugt i vildmarken og derefter fanget i et tog... Men NU er vi tilbage!

Der er jo sket en del siden sidst... Foerst og fremmest var der jo togturen fra Moskva til Irkustsk. Vi var ret spaendte paa at se, hvordan vores tog saa ud, men vi blev meget positivt overraskede! Det var fantastisk! Vi havde vores egen lille kupe med 4 sengepladser, et bord, et vindue, et gulvtaeppe og vigtigst af alt Air Condition. Vi havde naturligvis soerget for forsyninger til toget, saa vi fik smagt paa lidt forskellig vodka, oel og zakuzka (smaa snacks til vodka) i loebet af de 3 doegn. Der var to mega cool stewards tilknyttet vores vogn (Anni og Steward), som spredte reglementeret autoritaer hygge i loebet af hele turen paa trods af at de ikke kunne et ord engelsk. Dette forhindrede os selvfoelgelig ikke i at indlede mange spaendende samtaler med dem og vi endte med at blive ganske gode venner. Det hele kulminerede da vi paa den sidste dag blev bedt om at skrive en hilsen i Annis poesi bog. Der var ikke et oeje toert! De 3 doegn som vi maaske havde frygtet lidt gik vildt hurtigt.







Da vi naaede frem til Irkutsk blev vi hentet af Dimitri, der var en lokal gut/hustler. Han soergede for at transportere os til vores private indkvartering, hvor vi skulle tilbringe dagen/natten foer vi skulle paa trekking tur. Vi boede hos en ung teenager ved navn Alex, som var ganske venlig men samtidig fuldstaendig uinteresseret i, hvad vi foretog os.

Efter en nat hos Alex blev vi igen hentet af Dimitri og koert til stationen, hvor vi moedte vores fremragende guide Vitaly, som skulle holde os ved selskab de naeste 4 doegn. Vi hoppede paa et lokalt tog mod Baikal soen og da vi 4 timer senere naaede frem begyndte den store vandretur. Det skulle vise sig, at vores ide om en trekking tur som en stille og rolig gaatur i skoven ikke helt holdt stik! Som Jens siger det: Vi blev revet rundt! Foerste dag bestod i 18 km vandring med fuld oppakning (og maaske ikke de bedste sko) op ad et bjerg, hvor vores "base camp" laa placeret i ca 1500 meters hoejde. Lad os bare sige, at der var ret stille (bortset fra prusten og stoennen) de sidste 5-6 km, hvor det virkelig begyndte at gaa opad og regne. Vitaly viste sig som en mesterkok over baal og tilberedte fremragende macaroni med tvivlsomt daasekoed. Hans Borstj (Russisk roedbedde suppe) var ogsaa outstanding! Herefter var det direkte i "seng" (paa et traegulv) for at samle krafter til dagen efter.

Paa dag 2 stod programmet paa bestigning af bjerget Chersky Peak der er 2090 m hoejt. Vi lagde ud med lidt oemme ben, men med hoejt humoer og godt vejr! Dette holdt meget godt indtil toppen og vi kunne fejre det med en velfortjent sejrs snickers. Herefter gik turen lodret ned af bjergskraeningen til en hjerteformet soe, hvor der igen blev tilberedt frokost over baal. Der var hoej solksin og vi kunne koele os ned ved at bade i soen. Og saa gik det galt... Mens vi sidder og indtager vores nuddelsuppe bliver hele dalen pludselig daekket af moerke og skyerne bevaegede sig over bjergtoppenen mens torden kunne hoeres komme naermere og naermere. Foerst kom regnen, derefter kom den endnu vildere regn og derefter kom hagl bygen med hagl paa stoerlse med ladaer (svaerger det er rigtigt). Vi maate soege ly under en klippe mens potter og pander blev indsamlet og tasken pakket. Herefter tog vi flugten langs soen mens haglen stadig vaeltede ned. Det var saa her vi fortroed at vi var gaaet ned fra bjerget, for vi var noedt til at kravle over det endnu engang for at komme hjem. Denne gang med regn og hagl vaeltende ned om baade oerer og bjergside. Det var ren overlevelse og vi overvejede et sekund at spise Nicolai, hvis det var det der skulle til. Paa et tidspunkt stoppede regnen dog og vi kunne vandre de 6 km hjem og toere os ved baalet.



Den sidste del af trekking turen vil spare jer for her, men det med Vitaly ved vores side havde vi nogle rigtig gode (haarde) dage. Vi endte med at blive rigtig gode venner med ham og inviterede ham til Koebenhavn, hvis han en dag skulle faa raad og lyst til det!

Da trekking turen var overstaaet hoppede vi igen paa lokaltoget mod Irkutsk og overnattede hos Alex. Herefter tog vi toget fra Irkutsk meget tidligt om morgenen mod UlanBataar og Mongoliet. Denne togtur var med et aeldre mongolsk tog uden air condition, men med flere turister. Der blev handlet og krejlet paa stationer og paa gangene i toget blandt alle de mongoler der var med. En rimelig syret oplevelse. Da vi naaede til graensen mellem Rusland og Mongoliet blev vi ramt af en mur af russisk bureaukrati! Det tog dem 6 TIMER paa den russiske side at faa lov til at koere ud af Rusland. Hvad de lavede ved vi ikke, men det var VARMT! Paa den mongolske side tog det ca halvanden time at faa lov til at koere ind i landet, tilgengaeld maate man hverken forlade toget eller aabne vinduerne (igen varmt!). Saa efter ca 7,5 timer med graensekontrol fik vi lov til at koere ind i Mongoliet, hvor vi nu befinder os paa vores fremragende hostel. I aften skal vi ud og bruge nogle af de 400.000 mongol penge vi har haevet (ca 1500 DKK... De er fucked). Vi vender tilbage en af de andre dage med flere historier. Over and out!